Posted by under Sundhed on juli 18 2012, 0 comments

Det er muligt at holde op med at ryge! Jeg vil gerne være så grov at påstå, at folk er for svage, hvis de ikke kan finde ud af at gennemføre et rygestop. Det er fair nok, hvis det ikke lykkes første gang eller anden gang. Det gælder om at finde den rigtige løsning. Det vigtige er, at du virkelig forsøger dig med rygestop. Det er dem, der ikke engang har viljestyrken til at kaste sig ud i et rygestop, som jeg ikke kan have. Hvorfor vil I ikke holde op med at ryge? Er det fordi, I ikke kan overskue det? Er det fordi, det er for mainstream at være røgfri? Eller har I simpelthen ikke det, der skal til for at gennemføre et rygestop?

Et rygestop handler jo ikke bare om at gøre noget, som resten af verden mener, er fornuftigt. Nej, rygestop handler om at kunne kræve sit liv tilbage. Det handler om at genkræve den kontrol, som man har mistet til nikotinen.

Jeg var selv ryger i 12 år. Jeg røg dag ud og dag ind. Jeg kunne slet ikke fungere, hvis jeg ikke havde fået en smøg. 30 smøger om dagen røg jeg. Det er både rigtig meget røg og også rigtig mange penge.

En af mine kammerater, som kender mig rigtig godt, reddede mig ud af det. Han vidste præcis, hvordan man skulle greje mig. Han ved, at jeg er en ret stolt person, som aldrig kan sige nej til et væddemål. Så vi væddede om det. Ville jeg kunne stoppe med at ryge inden for 3 måneder? Naturligvis kunne jeg det, sagde jeg. På det tidspunkt havde jeg slet ikke fattet, at rygestop ikke var noget, jeg ville kunne gennemføre så snart, jeg havde lyst.

Stolthed er en af de syv dødssynder, det ved vi alle, men i det her tilfælde reddede synden mig fra døden. Jeg havde nok ikke haft styrken til at gennemføre mit rygestop, hvis det ikke havde været for min stolthed.

Det skal nok også lige siges, at jeg nyder at presse mig selv. Jeg har altid lært, at det, der er sværest og gør mest ondt, også er det, der giver mest i sidste ende. Ellers ville jeg nok heller ikke være så veltrænet, som jeg er.

Da abstinenserne meldte sig, var det hårdt. Jeg blev som et helt andet menneske, og jeg indrømmer også gerne, at jeg måtte give op første gang. Jeg var simpelthen bange for at ende i en depression eller noget i den retning. Jeg satte rygestoppet på pause i en uges tid, men jeg blev simpelthen så skuffet over mig selv, så jeg besluttede mig for at prøve igen. Jeg ville jo heller ikke tabe væddemålet.

Denne gang angreb jeg rygestoppet lidt anderledes. Jeg prøvede e-cigaretter i stedet, så jeg ikke på samme måde behøvede at opgive min rygevane lige med det samme. Det var stadig hårdt, men slet ikke nær så slemt, som den første gang. Faktisk er jeg ret overbevist om, at det første forsøg med rygestop uden hjælpemidler hjalp mig, for jeg vidste, hvor meget værre det kunne have været.

Nu er jeg fuldstændig røgfri, og jeg kan tydeligt mærke, hvordan min træning går meget nemmere. Jeg bliver ikke forpustet på samme måde mere, og min kæreste er også glad for, at jeg ikke stinker af røg.

Så ja, hvis du ikke allerede er i gang med dit rygestop, så kom dog i gang! Rygning er for tøsedrenge, som ikke tør at ændre på noget. De vil meget hellere styres af et stof end at tage styring over deres eget liv!

Tags:

0 Comments

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment